Skolens historie. 

Skole i Mårslet igennem 300 år.
Hvem skulle have troet det - ordet "fritid" hedder "skole" på græsk. Skole betyder oprindelig "firtidsbeskæftigelse"

Men børn havde ikke rigtig "fritid" i gamle dage, selvom skolen var tænkt som noget, de kunne fylde deres "fritid" ud med.

For 300 år siden gik børnenes liv med at hjælpe til og lære de færdigheder, de skulle bruge som voksne. Og folkeskole som offentligt betalt skole blev først indført i 1814. Dengang hed almueskole. Fra ca. 1900 hed det almenskolen. I 1937 blev det til folkeskolen.

 

 

Mårslets første skole.

Børnene i Mårslet og omegn fik deres første skole længe inden almueskolen. Det menes, at der har været drevet skole i Mårslet siden

1688, men den første, der kendes som skoleholder i Mårslet, er Jens Rasmussen. Han begyndte formentlig sin virksomhed i 1723. Da blev han gift med Anne Rasmusdatter - den 29. september 1723. Ved den lejlighed benævnes han som "skoleholder".Han er formentlig ansat af den unge baron Christian Gyldenrkone på Vilhelmsborg. Vilhelmsborg var arbejdsgivere for skolelærerne helt indtil 1740. Dengang var en god skolelærer i øvrigt karakteriseret ved at kunne sin katekismus, at kunne skrive og regne godt, og så i øvrigt leve et ulasteligt liv uden "drukkenskab, liderlighed og uredelighed", som det hed.

 

Hørret og Langballe
Foruden skolen i Mårslet har der i det nuværende Mårslet skoledistrikt været drevet skoler i Hørret og i Langballe.

Skolen i Hørret stammer tilbage fra den første skolelov i 1814. De første år blev den drevet fra et lejet lokale på en gård, fra 1828 fra en egentlig skolestue med tilhørende lærerbolig.

Skolen i Langballe startede i 1885 som privatskole i et af Moesgaard-husene ved landevejen. Den blev nedlagt i 1969 på grund af for lavt børnetal, og bygningen eksisterer ikke mere. Lærer Olaf Stær blev overflyttet til Mårslet.

Skolen i Hørret blev nedlagt i 1949 på grund af for lavt børnetal. Lærer Axel Juhl Christensen blev overført til andenlærer-embeder i Mårslet.

En rigtig stråtækt skole
Skolen i Mårslet lå, hvor Borgerhuset ligger i dag. Den første skole var stråtækt, og der hørte landbrug til. Jorden op til stationsbygningen hørte til skolen og blev kaldt skoletoften. Andre 6 tdr. land ved Langballevej hørte til skolen og blev kaldt skolelodden. Der dyrkede lærereren grønt til det lille landbrugs dyr og husholdning.

En skole for 6.425 kr.
Den gamle stråtækte bygning blev revet ned i 1885 og erstattet af det nuværende Borgerhus. Byggeriet kostede 6.425 kr. + en fordyrelse på 65 kr. for at få en hulmur. Der var to skolestuer - en i hver ende af huset og privatbeboelse i midten. Det gik i 50 år, så blev pladsen for trang.

I 1931, da 1. etape af den nuværende skole blev bygget, havde skolen 132 elever. De fik tre klasseværelser, et håndgerningslokale og en gymnastiksal at blotre sig i. Legepladsen var, hvor lærer-parkeringen er i dag. Elevtallet var stabilt - svingende, men indenfor en forholdsvis lille margin - indtil 1958. Siden da er det stort set kun gået én vej: Op.

Udvikling én vej frem
År:       Antal elever:       Antal lærere:       Antal klasser:
1960         162                     6                           7
1965         150                     6                           7
1970         184                   10                           9
1975         381                   19                         19
1980         604                   40                          31
1985
1990
1995
2000
2005         778 (prognose)

Flere af skolens nuværende lærere har været med siden 1975-80, hvor udviklingen gik stærkest. Den nuværende skole
I 1964 blev skoleinspektør Arne Hansen ansat. Dengang bestod skolen kun af den gamle hovedfløj med fire klasseværelser og et femte i annekset på Obstrupvej - det, der i dag kendes som "Spejderhuset". Seks lærere underviste de 140 børn i syv årgangsdelte klasser. Lærerværelse fandtes ikke. I frikvartererne opholdt lærerne sig på skolegangen eller i et klasseværelse. Børnene havde desuden små sidefløje med læskure.

Med byens udvikling fulgte i de kommende år et stadigt stigende børnetal, som gjorde det nødvendigt at udvide skolen - hele tiden lidt efter udviklingen:

I 1964 fulgte et lærerværelse og en aula - dét, der i dag er indgangen til den gamle fløj.

I 1966/67 blev en ny to-etagers fløj bygget på aulaen mod vest. I underetagen blev indrettet sløjdlokale og skolekøkken, i overetagen kontor /depot og 4 skolelokaler, deriblandt håndgerning og musik.

I 1967 blev "biblioteksfløjen" påbegyndt med plads til formning og depot.

I 1969 blev den gamle lærerindebolig øverst i den ældste skole indrettet til lægeværelse og et undervisnngsrum.

I 1970 blev overetagen på biblioteksfløjen taget i brug med fysiklokale, bibliotek og skolens første lokaler til børnehaveklasser.

I 1972 belv "Trekanten" anlagt.

I 1973 blev den gamle førstelærerbolig - hvor Hobixen i dag har hjemme - bygget om til børnehaveklassehus. Andenlærerboligen bliver samtidig pedelbolig.

I 1974 blev den nuværende Juniorklub (opført som børnehjem, en overgang pedelbolig) taget i brug som klasserum.

I 1977 blev A-huset taget i brug med 10 normalklasser og et stort fællesrum. Samtidig fik skolen administrationsfløj, musiklokale, og fysik, biologi og sløjdlokale, der blev sat i forbindelse med hinanden og de gamle skolebygninger med glasgangen.

I 1978 står A-huset færdigt som et spejl af B-huset.

I 1979 står hallen og kantinen færdig.

I 1993 bliver C-huset til de ældste årgange bygget.

Skolen har i dag fast en eller to vandreklasser og så meget pres på faglokalerne - især musik - at flere at fagtimerne læses i almindelige klasselokaler.